SUNDHED=VELVÆRE
GLYKÆMISK INDEKS – GI
er et system, der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. ( tabel over GI) GI kan hjælpe mennesker med sukkersyge, eller det kan bidrage til vægttab og bedre sportspræstationer. Undersøgelser viser, at mad med lavt GI kan have stor betydning for din sundhed og for dit velvære.
Madvarer med højt Glykæmisk indeks GI, som fx hvidt brød, corn flakes, slik og sodavand bevirker en meget kraftig stigning i blodsukkeret, og dermed højt insulinniveau.
Hvad kan du bruge det glykæmiske indeks til?
Det glykæmiske indeks blev oprindeligt udviklet med henblik på at gøre det nemmere for sukkersygepatienter at vælge de fødevarer, der gav de laveste udsving i deres blodsukker.
Men raske mennesker kan også have glæde af at tage hensyn til det glykæmiske indeks til daglig. For sportsfolk kan det f.eks. være en fordel at spise fødevarer med højt glykæmisk indeks efter træning, for at genopfylde musklernes kulhydratdepoter.
Nogle af fordelene ved en kost med lavt glykæmisk indeks er:
1) Kost med lavt glykæmisk indeks giver mindre blodsukker stigning og kan derfor hjælpe med stabilisere blodsukkeret og holde sukkersyge under kontrol.
2) Kost med lavt glykæmisk indeks kan forbedre kroppens følsomhed overfor insulin (vigtigt for personer med “gammelmandsssukkersyge” også kaldet “type 2 sukkersyge”).
3) Kost med lavt glykæmisk indeks kan lette vægttab og sænke blodets indhold af fedtstoffer.
Kilde: Alun Biggart http://www.alun.dk/sund-kost-glykaemisk-index.asp
Kilde: Af Ernærings- og husholdningsøkonom Karoline Lindager Larsen http://www.sundfo.dk/alt_om_ernaering/glykaemisk_indeks.htm
Det er altid godt at rådføre sig med sin læge eller diatist om, hvordan du bedst bruger Glykæmisk indeks (GI).
Vejledende værdier:
Lavt GI: under 55
Medium GI: 55-70
Højt GI: over 70
Fødevare Glukose (GI = 100)
Brød
Brød med bygkerner 27
Flerkornsbrød 45
Fransk baguette 95
brød med havreklid 44
Franskbrød, lyst 70
Pitabrød 57
Rugbrød 64
Cerealier
All-Bran 40
Cheerios 74*
Cocopops 77
Cornflakes 84
Havregrød 49
Mysli 56
Rice Krispies 82
Special K 54
Korn, kerner, ris
Boghvede 54
Byg 25
Bulgur 48
Couscous 65
Hirse 71*
Hvedekerner 41
Majs 55
Ris, hvide 58
Ris, brune 55
Ris, parboiled 48
Rugkerner 34
Kiks og småkager
Digestive kiks 59
Havrekager 55
Riskager 77*
Rugkiks 65
Mælkeprodukter
Is 61
Is, fedtfattig 50
Kakaomælk, kunstigt sødet 24
Kakaomælk, sødet med sukker 34
Mælk, sød- 27
Mælk, skummet- 32
Yoghurt, lavt fedtindhold, kunstigt sødet 14
Yoghurt, lavt fedtindhold, sødet med frugtsukker 33
Frugt
Abrikoser, friske 57
Abrikoser, tørrede 31
Ananas 66
Appelsin 44
Banan, moden 54
Banan, umoden 30
Blommer 39
Druer 46
Fersken 42
Grapefrugt 25
Juice, ananas 46
Juice, appelsin 52
Juice, grape 48
Juice, æble 41
Kirsebær 22
Kiwi 53
Mango 56
Pære 37
Rosiner 64
Æble 38
Vandmelon 72*
Grøntsager
Gulerødder 72*
Gulerodsjuice 45
Græskar 75
Kartofler, kogte 56
Kartofler, nye 57
Kartofler, bagte 85*
Kartoffelmos 70
Majs 55
Pommes frites 75
Suppe
Tomatsuppe 38
Bælgfrugter
Baked Beans 48
Bønner, kidney 27
Linser 29
Soyabønner 18
Ærter 33
Pasta
Fettuccine 32
Linguine 46
Macaroni 45
Nudler 47
Spaghetti, hvid, kogt 5 min 36
Spaghetti, hvid 41
Spaghetti, durum 55
Spaghetti, fuldkorns- 37
Snacks og søde sager
Chokolade 49*
Druesukker 96
Druesukker, tabletter 102
Frugtsukker 22
Honning 73
Kartoffelchips 54*
Marmelade 49
Mars bar 64
Mælkesukker 46
Peanuts 14
Popcorn 55
Sukker 65
Drikkevarer
Sodavand (Fanta) 68
Soyamælk 30
Kager
Banankage uden sukker 55
Banankage med sukker 47
Croissant 67
Donut 76
* Visse fødevarer har højt GI, men må alligevel betragtes som sunde. Det er ikke nødvendigt at undgå f.eks. gulerødder, kartofler og vandmeloner. Omvendt bør man ikke spise ukritisk af alle fødevarer med lavt GI – f.eks. chokolade.
Kilde:
Harvard Health Online http://www.health.harvard.edu/hhp/index.jsp og www.mendosa.com
Desværre er det næsten umuligt at finde nedskrevne værider for helt almindelige danske fødevarer. Derfor er de fleste GI-tabeller baserede på udenlandske (Amerikanske) målinger. Vær opmærksom på, at bl.a. klimaforskelle og dyrkningsmetoder kan have indflydelse på fødevarers GI. Vær også opmærksom på, at GI-værdier kan variere afhængigt af, om fødevaren er testet på raske personer eller personer med sukkersyge.
hvad bruger man Glykæmisk index til? sådan konkret.. og hvad måles den i?
Tak for dit spørgsmål
Diabetsforeningen har skrevet det på en ret god måde så jeg har valgt at gengive deres formulering.
Glykæmisk indeks er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, når du har spist en bestemt mængde af en madvare. Ofte bruges glukose eller hvidt brød som en reference med en indeksværdi på 100.
Et æble har eksempelvis et glykæmisk indeks (GI) på 38. Det vil sige, at et æble giver en blodsukkerrespons, som svarer til 38 % af den stigning den samme mængde glukose ville give.
Teorien omkring glykæmisk indeks går ud på, at du primært skal vælge produkter med et lavt GI. Flere undersøgelser peger på, at blodsukkerstigningen er mere stabil, når en større del af kulhydraterne har lavt GI.
Teorien kan dog være vanskelig at anvende i praksis. Dels spiser man sjældent kulhydrater isoleret og den efterfølgende blodsukkerstigning afhænger også af andre faktorer som f.eks. det samlede energiindhold i måltidet og mængden af fedt, protein og kostfibre. Værdier for GI varierer også fra person til person og kan være forskellig for personer med diabetes og for personer, der ikke har diabetes.
Der er også produkter med lavt GI, som ikke kan anbefales at spise i større mængder f.eks. chokolade og flødeis. Sådanne fedtholdige produkter giver lille og langsom stigning i blodsukkeret pga. det høje indhold af fedt, der forsinker blodsukkerstigningen.
Forarbejdning, tilberedning og modenhed har også indflydelse på GI-værdien. Eksempelvis giver en meget moden banan hurtigere stigning i blodsukkeret end en umoden banan.
Håber det hav lidt klarhed på spørgsmålet, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Dorte
Er det ikke lidt underligt at banankage med sukker har lavere Gi end uden sukker?
Banankage uden sukker 55
Banankage med sukker 47
Tak for din henvendelse.
Jeg kan godt forstå du lige tænker, om det nu kan være rigtigt.
Oplysningerne stammer fra et større tilgængeligt GI oversigt fra Australien, som bl.a. indeholder en stor database over målinger af GI.
Der kan selvfølgelig være tastefej i de oplysniner der er tilgængelige, men jeg
vil lige prøve at se nærmere på det i løbet af ugen, og så vende tilbage.
Iøvrigt er der så småt ved at blive lagt sidste hånd på en større oversigt over
GI i forskellige fødevarer
Oversigten vil i “bogform” blive lagt ud på nettet.
Mange hilsner
Dorte